Se Sibirien.
lyngby
Stor interesse for at høre om huse og folk i Lyngby
Ud for kirken og den gamle købmandsgård fortæller Aase Suk til unge og gamle.
Der viste sig stor interesse for en lille byvandring i Lyngby 12. maj 2018 arrangeret af Lokalhistorisk Arkiv.
Op til 28 unge og gamle deltog og hørte en masse nyt om gammelt i den lille landsby.
Solen skinnede smukt, fuglene sang, bilisterne kørte forsigtigt, og det blev alt i alt en rigtig dejlig tur. Da vi kiggede på uret, viste det sig, at vi havde brugt to timer (!) om at gå fra toppen ved Glamhøjvej 12 til Sognegården, hvor der var kaffe.
Her fortæller Gunnar D. Nielsen ud for Lyngbygårds tidligere arbejderboliger, Glamhøjvej 7.
Husmandsstedet der blev til Ryttergården
Selkærvej 12 set i retning mod nord i 1954.
Året er 1954, det er sommer, og der virker ganske idyllisk på dette luftfoto af et husmandssted.
I dag hedder ejendommen Ryttergården, har gjort det i flere årtier og har adressen Selkærvej 12. Motorvej E45 og en højspændingslinje går lige bagved på venstre side, og den nye True Skov støder op til gården på højre side.
På jorden er der hestefolde, og dagen igennem kommer og går ryttere, der bruger ridehallen eller rider ture ud på vejene og i skoven. Der er opstaldning og venteliste til samme.
Men for over 50 år siden var der åbent og meget anderledes her på kanten af Lyngby Sogn. Det er Borum Vindskov, der kan ses øverst til venstre, og Mundelstrup By øverst til højre.
Tidligere lå der i øvrigt endnu et husmandssted lige bag ejendommen på billedet. Det brændte i 1946, og jorden blev lagt til den ejendom, som vi i dag kender som Ryttergården.
Fotograf forskrækker fastelavnssoldater
Klik for større billede.
Dette er det ældst bevarede billede af vores fantastiske fastelavnssoldater, en 340 år gammel tradition. Fotoet har været i Glostrup, inden det vendte hjem, og det rejser en del spørgsmål.
Allerførst: Hvorfor lukker næsten alle drengene øjnene? Ser de ikke også lidt bange ud? Det kan vi faktisk godt svare på. For det første havde de sandsynligvis aldrig før prøvet at blive fotograferet. For det andet havde de ikke lyst til at blive blændet af blitzen, og det blev man. Det var næsten en hel bombe af magnesium, fotografen fyrede af dengang.
Billedet er fra enten 1921 eller 1927. Alle medvirkende er nok døde i dag. Men vi har fået at vide, at drengen i første række helt til venstre hed Otte Simonsen. Ham kan vi finde i kirkebøgerne. Han blev konfirmeret i 1929, og han kom fra ejendommen Engholm, der i dag har adressen Tingvad 12.
Hvor er billedet taget? I Borum Forsamlingshus? Det kunne man sagtens forestille sig, for huset havde faktisk gymnastikribber i gamle dage? Nej, for forsamlingshuset blev først bygget i 1928.
I Staacks lokale, forgængeren på Langelinie 62? Måske.
I en af skolerne? Ikke helt usandsynligt. Men skønt Tingvad (undtagen Bækkelund, Tingvad 20) hører til Borum, gik børnene derfra faktisk i skole i Lyngby. Her vides det, at der engang sad ribber i en af skolestuerne, som også var en slags forsamlingshus.
Så måske er det slet ikke fastelavnsdrengene fra Borum, men fra Lyngby m.m., vi kigger på.
Landkøbmanden i 1911
Her kan man købe Ceres-øl og Oma-margarine. Det står på skiltene ved døren. Men så ophører enhver lighed vist også med nutidens detailhandel.
Vi står på Kirkevej, gaden i Lyngby, og kigger på høns og købmandsfamilie på brolægningen foran det fine, stråtækte bindingsværkshus. Adressen er i dag Lyngbygårdsvej 44.
Her drev Ane Marie og Hans Pedersen høkerforretning sammen med deres landbrug. Børnene hedder (efter alder) Petra, Mary, Kristian (på hesten), Anna og Peter.
Ejendommen nedbrændte i 1919, og derefter blev de nuværende bygninger opført i røde mursten.
Gården hedder fra gammel tid Kildebækgård eller Kirkegård og har matrikelnummer 1a. Kildebækgård var oprindelig tvillingegård med matr. 2a, Lyngby Østergård, der så sent som i 1897 blev flyttet ud til sin nuværende placering på Lyngbygårdsvej 52. 13 år senere fulgte 4 husmandssteder i hælene på den, alle udstykket fra Kildebækgård.
Senere blev der købmandsforretning i Lyngby lidt længere oppe ad gaden i Lyngbygårdsvej 38.
Statshusmandsbrug i Lyngby
Husmandsstedet fra 1910 er her 30 år gammelt.
Denne ejendom, Lyngbygårdsvej 55, var ét af fire såkaldte statshusmandsbrug, der blev oprettet i 1910. De fire ens ejendomme blev alle udstykket fra Kildebækgård inde i Lyngby.
Der blev ikke ruttet med pengene, når de fattige husmænd byggede, så bolig og stald på tilsammen 120 kvadratmeter skulle være under samme tag. En lille lade lå i en vinkel bagtil. Husmandsfamilien havde ved hårdt arbejde samlet en lille startkapital, og den blev suppleret med et gunstigt statslån. Deraf navnet statshusmand.
Ager og eng udgjorde tilsammen seks tønder land, og i 1910 har der sandsynligvis kun været to-fire køer og et par grise i stalden. Billedet her er fra 1940’erne, hvor der er kommet bliktag på huset.
Sådan så tusindvis af husmandssteder ud landet over. I vores område blandt andet i Tingvad, på Borum Feldhede, ved Baskær, Eshøjvej og Blakhøjvej. Men ganske som her er de fleste i tidens løb bygget om til ukendelighed af skiftende ejere.
Lyden mangler
Spillemandsmusik af en slags i 1940
Så går det løs. Desværre har vi ikke lyden bevaret, men musikken har sikkert været helt i særklasse.
Vi er i 1940, og spillemændene er fotograferet foran hønsegården på Lyngbygårdsvej 36. To violiner, harmonika, mandolin og vaskefad.
Fra venstre Holger Bigum, Rosa Bigum, Sigfred Hollesen, Martine Hollesen og Holger Poulsen.
Den lokale vognmand
Transport-erhvervet har i århundreder været stærkt repræsenteret i Borum-Lyngby. Først med hestevogne og siden med lastbiler.
Så sent som i 1970’erne var der for eksempel tre selvstændige lastbilvognmænd inde i Borum By – Aksel Nielsen på Langelinie 39, Vagn Mathiesen på Bysvinget 2 og Leif Mikkelsen på Borum Landevej 9.
Og i Lyngby boede vognmand Niels P. Degn i en lejlighed i skolen, Lyngbygårdsvej 41, indtil han i 1969 fik bygget et såkaldt 40 dages-hus på adressen Glamhøjvej 8.
Vognmændene kørte med stort og småt – ikke mindst for landbruget. På billedet, der er taget i 1961, ses Kurt Sørensen, Borum, og Leif Degn, Lyngby, ved en Austin lastbil fra 1958.
De kaldte den Bette Amhøw
Med stuehuset vendt mod Lyngby ligger ejendommen ”Eriksminde”, Rætebølvej 24, i skellet mellem Årslev og Lyngby Sogne.
Gården blev bygget fra 1904, og som det ses, blev det gjort flot. Nok noget af det nærmeste, vi her i området kommer på jugendstil eller skønvirke. Vi tror, at billedet må være taget kort efter, men må nøjes med at gætte på, hvem de tre personer er.
”Eriksminde” blev udstykket fra ”Amhøjgård”, Selkærvej 8, og fik da også i folkemunde navnet ”Bette Amhøw”. Gårdejer Laurs Eriksen flyttede derover, og hans søn, Marius Eriksen blev boende på fødegården. Dennes søn, Niels Erik, blev sidste led i familien Eriksen på stedet. De nuværende ejere, Sanne og Thomas Otbo, kom til i 2003. Det meste af de oprindelige 20 tønder land var dog allerede solgt fra til anden side.
Billedet modtog vi af nu afdøde Laurs Eriksen, Lyngby, barnebarn af bygherren.
Søgården 1950
Den skæve gård blev Søgården kaldt i mange år, fordi jernbanens dobbeltspor kappede et hjørne af en af længerne.
Dette billede af Søgården i Lyngby er taget mod sydvest, og selve landsbyen Lyngby ligger og gemmer sig bag høje træer øverst t.h.
Nederst i billedet går karlen Svend Aage Jørgensen med hesten Lis forspændt radrenseren og fjerner ukrudt mellem roerækkerne.
På den anden side af gården går de øvrige heste og græsser – lykkeligt uvidende om, at den lille, grå Ferguson snart vil gøre dem overflødige som arbejdsheste.
Meget er forandret siden 1950, da billedet blev taget. Den seneste større ændring skete i 2005, da jorden forrest (nordøst for banen) blev plantet til med skov. Hen over det åbne landskab mod Lyngby kan man skimte en vej, der i sin tid gik direkte mellem Søgården og landsbyen. Vejen endte, hvor Lyngbygårdsvej 32 nu ligger. Den blev nedlagt, da huset Glamhøjvej 29 blev bygget. I dag har Søgården kun indkørsel fra Glamhøjvej, der anes øverst t.v. omgivet af den tids el- og telefonmaster.
Søgården blev oprindelig opført 1856 og fik jernbanen som nabo allerede i 1862. Da den østjyske længdebane i 1936 blev udvidet til to spor, fik gården egen viadukt under banen.
Punkteret
Også i 1932 havde de rige mange glæder. Såsom en bil.
Situationen er ikke til at tage fejl af: Bilen er punkteret på højre baghjul, og så er der bare tilbage at lappe slangen, pumpe ny luft i og køre videre.
Årstallet er 1932, og stedet er ud for købmand Ejnar Bigum, Lyngbygårdsvej 36. Ifølge vores oplysninger er bilen også købmandens, og ved den står Sigfred Hollesen (t.v.) og Holger Bigum, Lyngby. I græsset Sigfreds svoger fra Grenaa.
Og ja, det er faktisk boksehandsker, Sigfred har på. Han og svogeren dyrkede denne sport, men til lapning af bilslanger har de næppe været til stor nytte.
Sibirien
Bakken hæver sig på grænsen af Borum, Lyngby og Yderup Ejerlav.
Nyere navn for en bakke i den lavtliggende del af husmandsområdet mellem Lyngby og Yderup.
Et gammelt navn er Tinghøje.
I nyere tid har beboerne i Lyngby også ganske enkelt omtalt området som “knolden”.
Området hæver sig som en bakke mellem Yderup Bæk og en mindre grøft. Man kan forestille sig, at det engang har stået nærmest som en ø. Bakken har muligvis aldrig været opdyrket og henligger som næringsfattigt afgræsningsområde. Derfor gror her bl.a. kodriver og den halvsjældne plettet gøgeurt.
Netop her støder tre landsbyers jorder sammen: Borum, Lyngby og Yderup. Da Mundelstrup også næsten når hertil, bliver det samtidig til grænsehjørnet mellem tre herreder: Framlev, Hasle og Sabro. En interessant teori er derfor, at navnene Tingvad og Tinghøje udspringer af et fælles tingsted på bakken – måske i senmiddelalderen.
Det spøgefulde navn Sibirien er i hele landet meget almindeligt i landområder for et sted, som folk i landsbyerne syntes lå langt væk fra civilisationen.
Centralen i Lyngby
I 1896 kom telefonen til Borum-Lyngby.
Lyngbygård, købmand Eistrup og læge Götsche blev de første tre abonnenter, men hørte under centraler i henholdsvis Årslev og Skovby.
Lyngby Central (billedet) blev oprettet i 1916 med 14 abonnenter. Vi kan endda fortælle hvilke abonnenter, for arkivet er i besiddelse af listen.
Centralen i det hus, der i dag hedder Lyngbygårdsvej 36, havde murer J. A. Sørensen som første bestyrer og fra 1917 til nedlæggelsen i 1940 Ane Bigum.
På billedet fra 1921 ses (f.v.) smedemester Marius J. T. Bigum, centralbestyrer Ane Bigum, deres datter Marie, sønnen Einar (med motorcyklen), barnebarnet Vagner, datteren Martine, der normalt passede centralen, svigersønnen Valdemar Hansen, sønnen Holger, datteren Agnes og hendes mand Emil Samsing med deres søn Robert på nakken.
I arkivet har vi også et udmærket billede af Borums første central. Den lå i Aksel Nielsens hus, Langelinie 39.
Bysmedjen
Bygningen her foran Lyngby Kirke er den gamle bysmedje, som den fungerede indtil midten af 1930’erne. Billedet er fra omkring 1920.
Oprindelig var der to smede i Lyngby. Én var ansat som smed alene på Lyngbygård, og den anden var lønnet af bønderne i Lyngby og Yderup, sådan som det var almindeligt i de gamle landsbyer.
Han havde sit smedeværksted i et lille hus, som byen ejede her midt i det hele.
I 1920 døde den sidste lønnede smed, Søren Peter Wulff, og smeden på Lyngbygård overtog også arbejdet i den gamle bysmedje. Samtidig overgik bysmedeordningerne i nabobyerne Årslev, True og Borum til private forretninger.
I arkivet har vi bevaret en regnskabsbog fra begyndelsen af 1920’erne. I den har smed Arnold Nellemann Laursen, Lyngbygård, nøje oplistet arbejde og pris på regninger til Lyngbys gård- og husmænd. Hans efterfølger var i mange år Marius Bigum.
Efterhånden som mulighederne for at få lavet smedearbejde blev større, blev der mindre arbejde for den aldrende smed Bigum, fortæller ældre folk i Lyngby, og man besluttede at rive smedjen ned, da han lagde op.
På Lyngbygård havde man derefter i en årrække en aftale med smeden i Hørslev, der to gange om ugen fungerede på herregården. Smedjen ved Lyngbygård er bevaret.
Grusvejen gennem Lyngby
Her går en ganske almindelig grusvej igennem en ganske almindelig landsby, sådan som de så ud for bare 50-60 år siden.
Landsbyen er Lyngby, og vejen er den nuværende Glamhøjvej set ned ad bakken mod vest. Vejen til Borum og Yderup går fra til højre ved vejviser-standeren midt i billedet.
Billedet er fra omkring 1945-50. På venstre side ligger “Sofies hus”, Glamhøjvej 4, og “Dahls gård”, Glamhøjvej 2. På højre side ligger Lyngbygårds arbejderbolig, hvor Cecilie i lejligheden i den østre ende (Glamhøjvej 7B) var det faste holdepunkt, og længere oppe ad bakken boede Jens “Husmand”. Masterne på højre side af vejen bar datidens telefonkabler – én tråd til hver abonnent.
Det lille hus vest for bindingsværkshuset, hvor nu Glamhøjvej 5 er bygget, var byens sprøjtehus, altså brandstationen. Her stod en håndsprøjte centralt placeret ved branddammen, som dog ikke kan ses på billedet. Vejskiltet, der anes i baggrunden, viste til Labing, Yderup og Aarslev.
Glamhøjvej i dag.