kringlen

Sankthansaften 2003

Lokalhistorisk Arkiv
Flammerne slår lodret i vejret.

Flammerne slår lodret i vejret.

Bål, fællessang og pølser santkhansaften er en gammel tradition i Borum ligesom nok i de fleste andre landsbyer.

I nogle år havde traditionen dog været privatiseret, indtil Borum Borgerforening opstod i 1977 og efter få år begyndte med fælles bål for alle sognets indbyggere.

Stedet er skiftet lidt – både Borum Landevej og Borumtoften har været forsøgt – men i de fleste af årene blev bålet tændt på toften bag Borum Mølle. Den er som en stor lysning i skoven, så der er læ.

Men langt fra altid ly for regnen. Som bekendt regner det jo tit sankthansaften i Danmark.

Således også i 2003, hvor disse billeder blev taget.

I de senere år har sankthansbålet været holdt i Kringlen ved Lyngbygård Å.

Snobrød over en rende med gløder.

Snobrød over en rende med gløder.

Præsteboligen og præstegården

Lokalhistorisk Arkiv

Præsteboligen ligger på Borum Byvej 4 og er fortsat bolig for sognepræsten i Borum-Lyngby, der dog også assisterer i nabosognene.

Præstegården – også kaldet forpagtergården eller avlsgården – ligger derimod på Borum Landevej 25. Den er i dag i privat eje, idet kirken dog fortsat ejer en stor del af den oprindelige jord blandt andet parken Kringlen.

Indtil 1912 lå præstegården og præsteboligen samlet på Borum Byvej 4. Den mere præcise placering var mellem kirken og den senere bolig. Ved to nybyggerier blev funktionerne adskilt. Den gamle præstegård blev revet ned.

Borum Bro

Lokalhistorisk Arkiv

Stillingvej gik oprindelig helt ned til broen over åen. Tegning 1956: Asger Muchitsch.

Det syn, som her er bevaret på en tegning, forsvandt i midten af 1970’erne.
Landevejen mellem Randers og Skanderborg, Stillingvej, krydsede over Lyngbygård Å på  Borum Bro. Det gør den sådan set stadigvæk, men nu på en høj dæmning, så vej og vand helt har tabt kontakten.
Borumbro (som regel skrevet i ét ord) er et ældgammelt stednavn, der også blev brugt om et par ejendomme på begge sider af åen. I dag er kun dem i Framlev Sogn bevaret.
Ejendommen på Borum-siden, “Skovlund”, blev revet ned, da Århus Amt i 1976-77 anlagde den nuværende landevej, og kun en lille gruppe træer vest for vejen viser i dag, hvor den stod.
Selve åen blev ved samme lejlighed rettet ud, så “kringlerne” forsvandt. Siden har man forsøgt at reparere på det brutale indgreb i engen, blandt andet med en passage i åen til lystfiskere, oddere og andre pattedyr.
Og “kringlerne” eller “kringlen” er – i hvert fald som navn – genopstået i form af en park, som Borum Menighedsråd anlagde i 2011.
Aarhuus Stiftstidendes tegner, Asger Muchitsch, Kvottrup, udførte den tegning, du ser her, og avisen ledsagede den 6. august 1956 af en tekst af lokalhistorikeren August F. Schmidt, Brabrand. Han fandt det sandsynligt, at kongen havde passeret broen, da han i 1563 var indkvarteret hos herredsfoged Peder Pedersen i Borum. Det lyder rigtigt.
Hvor gammel er Borum Bro? Det fortaber sig. Oprindelig har her nok været et vadested, men vi ved, at allerede under svenskekrigene i 1500-tallet blev den daværende bro så hårdt medtaget, at den måtte repareres.
Afgørende for, hvor man valgte at krydse e så forholdsvis stort vandløb som Lyngbygård Å, har været, at der var nogenlunde fast grund under fødderne indtil selve åen. Det er netop tilfældet her. Det lidt højere land på Borum-siden blev kaldt for Broholm.

Borumbro

Lokalhistorisk Arkiv

Gammel betegnelse for landevejsbroen over Lyngbygård Å på den gamle kongevej mellem Skanderborg og Dronningborg (Randers). Borumbro var samtidig navnet på en lille bebyggelse i de to sogne, hvoraf dog kun bebyggelsen på Labing-siden er bevaret.

Tæt ved Borumbro står en såkaldt vildtbanesten, der markerer grænsen for et kongeligt jagtområde, en vildtbane, opmalet med kongens initialer. Oprindelig stod stenen på sydsiden af Lyngbygård Å, idet det var Skanderborg Vildtbane, den markerede.

Imidlertid blev den gamle Borumbro i 1975-77 fjernet og erstattet af et støbt rørløb under en stejl vejdæmning, der nu bærer Stillingvej over åen og ådalen, og stenen blev så genrejst på Borum-siden af åen.

Den eneste ejendom på Borum-siden af Borumbro, “Skovlund”, blev ved samme lejlighed nedrevet, men skimtes endnu som en træbevoksning og nogle efterladte sten v.f. landevejen. Øst for Borumbro lå området Kringlen (Kringlerne). Navn efter åens slyngningsform. Her var frem til ca. 1910 et utvungent møde- og badested, som blandt andet blev brugt grundlovsdag 5. juni.
Området ved Borumbro og resterne af Kringlen blev i 2011 udbygget som park med parkeringsplads og et par bygninger af Folkekirken.

Dette sted nås ad den gamle landevej ved fra Borum Landevej at krydse Borumvej lige over og køre ned ad den nu smalle vej langs skoven frem til parkeringspladsen ved Lyngbygård Å.