Hver vinter bliver det jo fastelavn. Så kommer Borums fastelavnssoldater kom rundt til alle huse og gårde i Borum Sogn, og fredagen efter holder drengene stor fest i forsamlingshuset. Alt ved det gamle – og godt for det 🙂
Dette interessante billede viser noget, der er meget ældre.
Men det er faktisk også Borums fastelavnssoldater. De er fotograferet foran Fogsgård, Langelinie 62.
Så vidt man kan finde ud af, begyndte traditionen nemlig med landsbyens karle, altså også de lidt ældre drenge. Her er der 21 af dem. Og de red rundt til hest, hvor dagens soldater må nøjes med apostlenes heste.
Vi ved ikke præcis, hvornår billedet er taget. Men det er helt sikkert før 1928.
Stuehuset bagved “soldaterne” var i sin tid det længste af bindingsværk i hele Jylland. Det sluttede helt ovre ved naboskellet til højre. Siden blev noget af det revet ned, blandt andet den del, der rummede Staacks Lokale, forgængeren til Borum Forsamlingshus.
Det lå dér, hvor man i dag passerer forbi op til boldbane med mere.
fastelavnsskik
Fastelavn i Borum
Af Holger Dalegaard
Det er fastelavnssøndag 13. februar 1983.
Igen gennemfører drengene i Borum traditionen tro den gamle skik at synge fastelavn ved at gå til samtlige hjem og synge og indsamle penge til fest i forsamlingshuset.
Skikken er meget gammel, da ældre borgere over 80 har gået rundt i deres barndom på samme måde og sunget den samme sang. Tidligere holdtes fest søndag aften. Dette blev brudt i 1947 grundet rationering, da der skulle samles rationeringsmærket sammen. Mange syntes ikke, at de kunne undvære mærker til sukker og kaffe, hvorfor det ikke kunne gennemføres at holde festen. Først i sidste øjeblik lykkedes det at samle mærker nok sammen, da Købmand Juel Kjær var så venlig at levere halvdelen af kaffen uden mærker – det var godt nok ikke lovligt.
På dette sene tidspunkt kunne ikke skaffes musik til søndag, hvorfor festen blev holdt senere. Dette har siden været brugt, da det var meget hårdt for drengene først at gå rundt søndag – særlig hvis der var dårligt vejr eller føre – og derefter skulle til fest om aftenen.
Nu er de udhvilede og friske til festen.
Drengene møder fastelavnssøndag 1983 hos kongen kl 7 til morgenkaffe og rundstykker.
Der begyndes at synge ca. kl 8.
Om formiddagen besøges alle uden for byområdet. Her får drengene hjælp fra kongens og klovnens fædre, idet de kører rundt til særlig afsides beliggende gårde og huse.
Udklædningen
Drengene er udklædt som et regimentsoldater iført hvid skjorte. Over den ene skulder bæres et rødt skærf med påsyede guldbånd, ligeledes rød halslinning med guldbånd, hvori er fastsyet skulderstropper med frynser eller anden udsmykning. Skjorten er rigt dekoreret med ordener.
På hovedet en blå skråhue med hvide kant- og skråbånd. Ved venstre side en sabel, som skal bruges ved eventuelt overfald af andre patruljer, som vil tage fanerne og kassen fra dem, hvis de mødtes.
Konge og Kronprins bærer krone.
Klovnen er udklædt i sort tøj med påsyede lapper i forskellige farver. På hovedet en gammel filthat. Ansigtet sværtet sort og rødt.
Alle drenge i Borum sogn i alderen 10 til 14 år kan deltage.
Til middag spises hos kongen
Posterne fordelt
Om eftermiddagen gås rundt i byområdet.
I forvejen er alle pladser i regimentet fordelt efter alder og hvor mange gange drengene har været med.
I år er posterne fordelt således:
Konge: Palle Sørensen
Kronprins: Jørgen Lundgård Kristensen
General: Lasse Pedersen
Kasserer: Lars Martin Sørensen
Kongens tjener: Jan Lundgård Kristensen
Kronprinsens tjener: Jens Mathiasen
Klovnens tjener: Brian Tåstrup
Fanebærer: Lars Hedemann Lassen
Fanebærer: Søren Jensen
Menig: Michael Jepsen
Menig: Jørgen Jørgensen
Klovn: Torben Olesen.
Sangen
Når drengene når frem tager de opstiling i 2 rækker og synger deres sang:
Mel: Dernede i dalen.
1. vers
Vi Borum raske drenge forsamles her i dag
og vil på ny beklage vor sørgelige sag
vor gryde gik i stykker den var af porcelæn
og derfor os en anden vi skaffe må igen
2. vers
Vi beder eder alle så venligt og så fromt
at I en gave give alt som I synes om
det er jo os til lige vi takke vil derfor
men ingen kan bevise hvor svært det er for os
Her ventes forventningsfuldt, til husets beboere har givet et beløb
Takkevers
Og tak så skal i have for eders gave god
den var til os velkommen og dertil meget stor
kom ned til os i salen på fredag klokken 7
og derpå vil vi vandre og sige jer farvel.
Festen
Fredag aften holdes festen i forsamlingshuset.
Soldaterne samles i den lille stue rundt i den store sal sidder børn og voksne i 2 rækker langs alle sider, der er fuldt besat.
Musikken består af elorgel med forstærker og højtalere.
Da musikken begynder, marcherer drengene i følgende orden:
Klovnen, han er i aften iført en spraglet klovnedragt og spidshue
Fanebærerne, som bærer fanerne på kors
Konge og Kronprins
Kongens tjener og Kronprinsens tjener
Kasseren og Klovnens tjener
Menig og Menig
Generalen
Tidlige gik klovnen bagerst så han kunne udføre forskellige narresteger, f eks slå folk i hovedet og lign.
Generalen gik ved siden af sit regiment.
Under marchen rundt i salen synges fastelavnssangen: Vi Borum raske drenge. Alle rejser sig og klapper. Når sangen er slut, går soldaterne igen ind i den lille stue, undtagen fanebærerne som tager opstilling midt på gulvet med fanerne på kors.
Spændende øjeblik
Nu kommer det spændende øjeblik: hvem skal være Dronning, Kronprinsesse og Klovnmadam? Ind kommer tjenerne med kronerne og henter pigerne. Dronning blev Heidi Kristoffersen, Kronprinsesse Connie Skifter, Klovnmadam Susanne E. Pedersen.
Nu åbner de tre par ballet ved at danse gennem fanerne hvorefter fanebærerne går ud og alle drengene kommer ind og finder sig en, som de danser med en tid, hvorefter der spilles en march, hvor drengene og deres pige går ind i den lille stue for at få boller og sodavand, som serveres af drengenes mødre.
Når de har forsynet sig, genoptages dansen – dog helt frit hvem der danser sammen. Under dansen inviteres alle både børn og voksne på boller, kaffe og sodavand.
I en pause under dansen slås katten af tønden.
Der danses livligt, til hvor festen slutter med sangen: Vi Borum raske drenge.
Det var hårdt
Når jeg tænker tilbage på dengang, jeg selv var med i 1943-47, tænker jeg på, hvor hårdt det egentlig var at gå rundt til det store område.
Vi startede hos Kongen med at få morgenmad og boller.Vi gik ad Stillingvej og tværs over markerne til Eshøjvej og til Skivholmevej og ned til Møllen og ud af Langelinie. Dette skulle nås inden middag hvor vi skulle spise middagsmad hos Kronprinsen. Det kunne sagtens gå, hvis vejret var godt, og der ikke var for meget sne, men jeg husker særlig et år, hvor det var snevejr og fygning. Da måtte mange af de mindre give op og gå hjem, kun 5-6 af de største og mest udholdende gennemførte.
Om eftermiddagen gik vi rundt i selve byen. Det var en gammel skik, at man ikke gik rundt i byen, når der var gudstjeneste. Hvis der var eftermiddags-gudstjeneste, gik vi i byen om formiddagen og på marken om eftermiddagen. Det var ikke nær så hårdt at gå i byen som på marken. Nu gik jeg under krigen, hvor der ikke var til at få tøj, så man måtte selv lave det røde skærf af et lagen og så farve det rødt, så det var ikke så godt, hvis det var sne eller regn, så smittede farven af på skjorten, så det var ikke ret pænt, men der var ingen anden mulighed end at gå med det, som det var, men det var jo det samme for os alle sammen.
Ingen katten af tønden
Da jeg var med, blev der ikke slået katten af tønden. Det er kommet til senere.
Vi blev godt modtaget de fleste steder, der var kun enkelte, som ikke kom frem, hvor vi måtte gå uden af få noget. Flere steder fik vi også fastelavnsboller, som var parat, når vi kom.
Det var altid spændende at få talt kassen op for at se, om der kunne blive overskud, dette blev delt mellem soldaterne. Der var altid overskud, medens jeg var med.
Nu må man håbe denne gamle skik må fortsætte mange år frem. Dette kræver, at forældrene til fremtidens soldater vil forstå at hjælpe og vejlede med tilrettelæggelse af arrangementet, hvis det først er gået i stå er det næsten umuligt at få i gang igen.
Vitten 24 Januar 2007
Holger Dalegaard