Glamhøjvej 32 findes ikke mere. Slet ikke!
De senere år har været hårde for den østlige del af Lyngby.
Først kom der en losseplads (nu nedlagt og glemt). Så en motorvej (E45 i 1993). Så én mere (Herning-motorvejens første etape i 2003). Derefter fulgte et kæmpestort transportcenter, et grimt højlager og nogle lige så hæslige administrationsbygninger for Salling Group (Dansk Supermarked).
Status 2016: Jensgård, Glamhøjvej 36, er revet ned. Damgårdens bygninger, Glamhøjvej 30, bliver skiftevis brugt til drengerøvslege med flysimulatorer og som swingerklub. Og nord for Glamhøjvej ligger ejendommen Glamhøjvej 37 i ruiner tilsat diverse kriminelle aktiviteter, uden at myndighederne tilsyneladende foretager sig meget.
Status 2018: Nu er stuehuset til Glamhøjvej 37 dog fjernet.
Kan det blive værre? Jo, på et tidspunkt fandt nogle kirkelige kræfter ud af, at de med fordel kunne skære et stykke af Lyngby Sogn helt ud og overdrage det til Brabrand-Årslev. Den plan blev dog forpurret. Sognegrænsen mellem Lyngby og Årslev går altså, hvor den altid har været, men om søndagen møder der næppe mange kirkegængere op i Lyngby Kirke fra Salling Groups varelagre.
Lige her ved siden af motorvejskrydsets ramper og larm stod dette lille husmandssted. Vi ser bygningerne til ejendommen Haraldskær, i folkemunde kaldet Rummelihul (Rommeliwhol) fra luften.
Den sidste ejer, Henrik Lemche, ventede stædigt på den store million-gevinst for jorden, men døde i 2005, og siden boede ingen på stedet. Først lidt senere købte makkerparret Århus Kommune/Dansk Supermarked jorden og rev straks bygningerne ned.
Senere blev også alle ejendomme på bivejen Rosbjergvej mellem Lyngby og Årslev revet ned og selve vejen flyttet et stykke mod vest.
Billedet her er fra velmagtsdagene på det lille sted, der dengang lå helt for sig selv for enden af en kilometerlang grusvej fra Lyngby By. Vi er cirka i 1950’erne. Marker og have står velpassede. Der er hvidmalede bistader i hegnet og blomster op ad muren. Man kan næsten høre fuglesangen – hvad man ikke kan i dag.
Rummelihul menes at have fået sit navn efter, at folk helt oppe på Lyngbygård kunne høre rumlen i det fjerne, når en vogn kørte ned til den lille ejendom. Ak ja.
