borumvej

Sikker sti tog 33 år

Lokalhistorisk Arkiv

Stien mellem Borum og Viborgvej – et ønske siden 20. august 1989. Indviet 12. november 2022.

12. november 2022 blev en stor dag i Borum – og for øvrigt også i Herskind og omegn på den anden side af kommunegrænsen. Efter 33 års kamp for trafiksikkerhed på Borumvej lå der endelig en cykel- og gangsti mellem Borum og Viborgvej.

På en lun efterårsdag havde borgerforeningens og fællesrådets fælles cykelstiudvalg indbudt til fejring af den nye sti. Det blev et tilløbsstykke af de store, og langt over 100 mennesker i alle aldre kørte med på en fælles tur fra Borum til Dalton i Mundelstrup, trak et lod og vandt chancen i et lotteri om fine præmier.

I Herskind klippede det lokale byrådsmedlem en rød snor over, men i Borum blev det en fælles opgave for deltagerne at sprænge båndet. Dan Hune, Borum, har taget billederne.

 

 

Gravkammeret fra stenalderen

Lokalhistorisk Arkiv
Tegning udført ved fredningen i 1918. Den vestlige del af højen ud mod den gamle Skanderborg-landevej blev ødelagt ved lergravning.

Tegning udført ved fredningen i 1918. Den vestlige del af højen ud mod den gamle Skanderborg-landevej blev ødelagt ved lergravning.

Folk går lige forbi uden at opdage det. Men skjult i skoven lige syd for Borum By ligger faktisk et fredet fortidsminde. Og det er endda meget ældre end de berømte gravhøje ved Borum Eshøj, Vindhøj og Langelinie-højene.

Det drejer sig om resterne af en stendysse. Stadig står gravkammeret – uden dæksten – åbent på en lille bakke.

I 1918 gav Nationalmuseets omkringrejsende eksperter denne beskrivelse, der stort set passer i dag:

Høj med Dyssekammer. Højen ligger paa Toppen af en skovdækket Banke, der sænker sig mod S., og er 0,75 m h., maalt fra N., 1,25 m. h. maalt fra S. og ca. 14,50 m i Diam. i N.-S. En nu opgivet og tilgroet Grusgrav (det var nu en lergrav, L.A.) har borttaget Foden og hele Siden i V.; dens Rand ligger 1,25 m fra Overkanten af Kamrets vestlige Endesten. Højen er bevokset med høje, buskede Træer. Vestlig i Højen er udgravet et Hul, ca. 2,50 m i Diam., i hvis vestlige Del er blottet et Dyssekammer, der mangler Dæksten. Det er ca. 2 m l. i Retning V. t. N.-Ø. t. S. og forneden ca. 0,70 m br. i V., 0,50 m br. i Ø., foroven henholdsvis ca. 0,40 og ca. 0,30 m. Det er tømt i V. indtil en Dybde af 0,80 m under Bærestenenes Toppe; Bunden skraaner lidt opad mod Ø. – Bunden af det nævnte Hul i Højen gaar i Flugt med Bærestenenes Toppe, saaledes at intet af deres Ydersider ses. Kamret er sat af 4 Bæresten, der danner en Rektangel, og hvis Toppe ligger ca. 0,65 m under Højtop. I Nordsiden staar en meget stor afkløvet Sten, der sikkert er ret tynd; den vender Kløvsiden mod Gravrummet, hælder lidt ind mod dette – ligesom de andre Bæresten, men dog lidt mere – og staar i oprindeligt Leje. – For Vestenden er sat en Sten, næppe afkløvet, hvis sydllige lodrette Sidekant i Tidens Løb er blevet trykket lidt ind i Gravrummet. – I Sydsiden staar 2 ret tykke Bæresten, der begge vender en Kløvside indad. I Mellemrummet mellem dem skimtes fast indkilede Smaasten. Den vestliges Østkant springer ca. 0,12 m frem foran den østlige Sten; dog staar begge antagelig i oprindeligt Leje. Deres samlede Bredde har ikke været tilstrækkelig til at fylde Siden ud. De østligste 35 cm af denne optages forneden af en mindre udkløvet Sten. Over den sidder i Jorden 2 omtrent hovedstore Sten, trukne lidt tilbage. De viser aabenbart, at de øverste 50 cm af Væggen har været bygget af saadanne. – For Østenden staar en lav, næppe kløvet Sten, hvis Overside ligger ca. 0,35 m under Bærestenenes Toppe.

Højen blev fredet samme år.

Men hvor er dækstenene over stenaldermenneskenes grav blevet af? Tja, Borum Kirke er nok en god teori. Den gamle Borum Bro en anden. Stenkisten over Borum Bæk midt i byen en tredje.

Af og til kigger myndighederne stadig til landets mange fredede fortidsminder. I 1980 – tre år efter at omfartsvejen (Borumvej) havde skåret sig ind mellem byen og præstegårdsskoven, konstaterede Skov- og Naturstyrelsen, at stendyssen ved Borum stadig stod, men at der lå affald som dæk og plasticdunke tæt på højen. De tilføjede:

Dyssekammeret måler indvendigt 1,9 m x 0,6 m. højt og det jordfri kammer er nu 0,6 m. højt. Kammeret ligger ca 1/2 m under højoverfladen i en 3 m. stor rund jorddybning. Bevoksning: Løvtræer.

Blakhøjvej

Lokalhistorisk Arkiv

BlakhojvejBlakhojvej-2Vejnavnet stammer fra 1977. Vejen udgjorde indtil da en del af Langelinie, og inde i Borum By mente man med betegnelsen “ude på Langelinie” netop rækken af husmandssteder ved Blakhøjvej. Efter at der blev anlagt omfartsvej (Borumvej), og Langelinie blev delt i to stykker, valgtes navnet Blakhøjvej til den østlige del af Langelinie. Det er opkaldt efter to gravhøje lige syd for vejen. “Blakhøjene”, som de kaldes i en videnskabelig artikel i 1993, blev udgravet i 1890 af det daværende Aarhus Museums historiske afdeling.

Langelinie

Lokalhistorisk Arkiv

Langelinie er mange kilometer lang. Her ses et tilfældigt udsnit i den østlige del af Borum By.

Gammel betegnelse for en kæde af biveje igennem Skjørring, Sjelle, Herskind og Borum. Anders Bjerrum, København 1964, mener, at L. er opkaldt efter Langelinie i København, hvilket utvivlsomt er forkert.

Navnet udtaltes især tidligere med tryk på første stavelse og skal formentlig tolkes meget direkte. I Borum Sogn blev navnet tidligere især brugt om strækningen fra Mundelstrup-skellet i øst frem til bygrænsen ved Eskjærgård og af og til helt frem til Lyngby-vejen.

I 1880 betegnede sognerådet simpelthen bygaden som Søndergade. Flere mundtlige kilder fortæller, at strækningen midt i Borum By til et godt stykke op i 1900-tallet blev kaldt “Skidenstræde”, idet den havde åbne grøfter, der afledte afløbsvand og siden kloakvand til Borum Bæk.

Hele den forhenværende landevej inde i Borum By kunne egentlig hedde “Gammel Langelinie”, idet omfartsvejen (“Borumvej”) i folkemunde stadig kaldes Langelinie ligesom i Skanderborg Kommune.

Navnet Langelinie forsøgtes i 1990’erne introduceret som betegnelse for et område nord for Århus Havn, hvor projektmagere med bl. a. den lidt for driftige erhvervsmand, Kurt Thorsen, gennemførte et byggeri for velhavere.

Da projektmagerne sørgede for næsten daglig omtale i Århus Stiftstidende, kunne man i Borum med stor forundring læse den ene nyhed efter den anden om, hvad der skulle ske “på Langelinie”. Det blev bragt op med en advarende pegefinger ved et borgermøde i Borum, og ved daværende rådmand Hans Schiøtts mellemkomst blev Thorsens navne-kup i sidste øjeblik modificeret til Langelinieparken.