Af Holger Dalegaard
Bysvinget 12 er et af de huse i Borum, der blev opført som en direkte følge af den katastrofale brand. Før lå her en gård, og gårdejer Jens Jespersen benyttede nu lejligheden til at udflytte den til sin jord på Langelinie 81, Eskjærgård. Billedet her er dog langt yngre. I forgrunden dyrlæge Jens Kjeldsen.
Stort set hele Bysvinget og en del mere brændte i september 1861.
Sådan opstod branden, sådan forløb den, og så meget gik den ud over
Den 31. August 1861 udbrød der brand i Borum, som i den stærke blæst bredte sig, så der ud over kroens staldbygning, hvor ilden opstod, nedbrændte 1 gård, skolen, smedien, fattighuset samt 13 huse. Alle beliggende på den gamle Århus-Viborg landevej (nu Bysvinget) samt en gård på det nuværende Langelinie 60.
Der har være en række forhør i anledningen af branden. Dem kan man læse om i Hasle, Vester Lisbjerg, Sabro og Framlev Herreders politiprotokol for årene 1861-62 fol. 32 ff.
Her er et kort resume af de vigtigste af vidneforklaringerne, som registrator Georg Christensen, Landsarkivet i Viborg, har foretaget i 1951 (her er sat adresser ind):
Vidnernes forklaringer
“Den første var brandfoged Søren Pedersen Hvidkjær (Borum Byvej 18), der forklarede, at han var beskæftiget i sin lade, da han bemærkede en usædvanlig røg, som han først troede hidrørte fra bageriet, (Borum Byvej 14), men ved nærmere eftersyn kom røgen fra gavlen på det østlige af de til Borum Kro hørende bygninger (Borum Byvej 16). Straks efter brød flammerne igennem, og på et øjeblik faldt den bygning, hvor i der var ild, sammen. Ilden bredte sig derefter i den stærke blæst til Jens Jespersens gård, som lå omtrent 300 alen fra det brændende hus. Gården blev i et nu antændt og nedbrændte på kort tid. Og ilden bredte sig videre til flere huse og til en gård på Langelinie 60, hvor det lykkedes at stoppe ilden, så den ikke bredte sig til de omkring liggende gårde og huse.
Brandfogeden forklarede, at det hus, hvori ilden opstod, var indrettet til stald og navnlig blev benyttet som rejsestald. Kroen ejedes af gårdmand Anders Jensen, der var i marken, da ilden udbrød. Det hus, hvori ilden opstod, var det eneste, der blev reddet ved den brand, der i 1859 var overgået kroen.
Brandfogeden mente aldeles ikke, at der var nogen grund til at have mistanke mod nogen for forsætlig at have afstedkommet branden.
En lang række mennesker blev afhørt til politiprotokollen om deres kendskab til branden, men oplysning om, hvorledes ilden var opstået fremkom ikke gennem forklaringerne.
Den, der sidst havde været i huset, hvori branden opstod, var kroens tjenestepige, der havde være ovre efter ildebrændsel til komfuret, men hun havde intet bemærket. Hun var der ovre en halv times tid før branden opstod. Endvidere blev afhørt en ungarer, der gik rundt og solgte musefælder, og som havde boet i huset natten i forvejen. Man havde tanken henvendt på tobaksrygning eller anden uforsigtig omgang med ild, men intet blev oplyst desangående.
Der er ikke fundet noget om at der skulle være rejst tiltale mod nogen i anledning af branden.”
Avisens omtaler
Aarhuus Stiftstidende beskæftigede sig med den store begivenhed i Borum over flere dage. Her følger omtalen, delvis tilrettet nutidens stavemåde:
Artikel 2.9.1861:
Aarhuus, den 2den Septbr. Under den stærke storm af vest i lørdag eftermiddag opkom der ildebrand i den ca 2 mil herfra beliggende landsby Borums vestlige side, nemlig i krogårdens staldhus, hvorfra ilden staks forplantede sig til de nærmeste nabosteder og angreb kort efter alt i retningen mod øst, så at endog en gård som lå flere hundrede alen fra nærmeste sted i denne linie blev antændt.
Man vil bedst kunne tænke sig med hvilken hast ilden bredte sig ved at erfare at gdr Jens Jespersens gård , som dog er beliggende et godt stykke fra kroen, antændtes så pludselig og fuldstændig, at man ikke kunne redde to føl, nogle svin og kalve som befandt sig i udhusene.
Ilden rasede på grund af stormen så heftig at den ikke har efterladt sig brændbart stof af bygningerne så der kun står en del nøgne skorstene og murbrokker tilbage.
Hvorledes ilden er opstået, er endnu ukendt, men da den er udbrudt i et hus, hvor der hverken var skorsten eller ildsted, er det rimeligt, at en utilgivelig uforsigtighed atter har forvoldt en stor ulykke, der let kunne have grebet endnu meget mere om sig, da det kun var ved den yderste anstrengelse, at det lykkedes at redde J. R. Fogsgaards og derved en hel del andre gårde og huse. Heldigvis kom uagtet den frygtelige trængsel under branden, kun ét menneske til skade, nemlig en gammel kone der blev en del forbrændt i ansigtet
Forstanderskabet og navnlig sammes formand og sognepræst har straks sat alt i bevægelse for at arrangere husly og underhold for de mange husvilde.
Annonce 6.9.1861:
Ved en under den stærke storm i går opkommen brand er en betydelig del af Borum By blevet lagt i aske, så at ikke mindre end 26 familier er blevet husvilde og berøvet livets fornødenheder. Ulykken er så meget sørgeligere, som den langt overvejende del af de brandlidte er småfamilier, der har mistet så godt som alt hvad de ejede og kun har lidet eller aldeles intet assureret, til dels på grund af at deres ringe kår ikke har tilladt dem at afholde de med en assurance forbundne omkostninger.
Undertegnede, der har forenet sig om at bidrage, hvad de formår til at de ulykkelige kunne friste livet, anråbe om hjælp til at lindre deres nød, om at sende deres milde gaver enten til en af os, eller til dette blads redaktør, som velvillig har lovet at modtage de gaver som måtte være ham tilstillet.
Der vil blive draget samvittighedsfuld omsorg for en efter trangen afpasset fordeling af de gaver som måtte indkomme og regnskab vil til sin tid blive aflagt.
Borum 1. september 1861
V Hørning, Sognepræst – Jens Jensen Hvid, Sogneforstander
J. R, Fogsgaard, Gdr – Søren Pedersen, Gdr.
På de de forannævnte mænds anmodning modtages og offentliggøres af mig de gaver, som herfra byen og omegnen måtte tilstilles mig til de brandlidte i Borum
Elmquist. Udgiver og redaktør af Aarh. Stiftstidende.
Notits 7.9.1861;
Til de brandlidte i Borum har jeg haft den glæde at modtage følgende gaver:
Fru statrådsinde Friis: 1 pakke med 2 par lagner, 2 uldne skjørter og 4 stk børnelinned
F. R. 5 Rdr., Oberstl. Mørch 5 Rdl., Kbmand. Niels Schoubye 5 Rdr. En unævnt 1 Mk. Hr. gårdejer Mads Laursen i Vejlby 4 Rdr. I alt 19 Rdr. 1 Mk.
A. F. Elmquist.
Notits 9.9.1861:
Til de Brandlidte i Borum har jeg endvidere modtaget fra: Hr. bogbinder Chr. Bøgh 2 Rdr, hr. collecteur Hasle 2 Rdr, hr. skibstømrer Peter May 3 Mk. I alt til dato i penge 23 Rdr. 4 Mk.
A. F. Elmquist.
Indlæg 25.9.1861:
Til de brandlidte her i byen har man haft den glæde at modtage følgende gaver: Fra Årslev Sogn 33 rdr.2 mk 12 sk. Lyngby Sogn 48 rdr, Lillering By 16 rdr 5 mk 8 sk. Skjoldelev og Hummeluhre Byer 49 rdr 12 sk. Skouby Sogn 47 rdr. 4 sk. Labing By 21 rdr 3 mk. Ritmester Friis til Lyngbygård 20 rdr, Ludvig Moe 3 mk., kammerjunker Folsach til Wedelslund 10 rdr, sognefoged Peder Bering i Brabrand 4 rdr, gårdejer Søren Schjøtt sammesteds 5 rdr, propr. Folsach til Ristrup 20 rdr., skolelærer Larsen i Skjørring 1 rdr, en ubenævnt 1 rdr, practis. læge Bünger 5 rdr. I alt til dato modtaget her 286 rdr 3 mk 4 sk.
Borum Præstegård, den 23de Septbr. 1861
Hørning
Til de brandlidte i Borum har jeg endvidere modtaget fra: Husmand Jacob Mortensen i Brabrand 2 rdr. Hr farver Stampe 8 rdr. Hr. branddirecteur Esmann 2 rdr. I alt til dato modtaget 80 rdr. 1 mk.
Hvilke huse er brændt
Ved at læse rapporten om branden i Borum den 31 August 1861 vil jeg prøve at finde ud af, hvor de nedbrændte huse har ligget. Jeg vil følge den orden, som de er omtalt i rapporten, for at redegøre for den store brand , som næsten lagde hele den nuværende BYSVINGET øde.
1. Borum Kro. Her er ilden opstået i de østlige bygninger, som blev brugt som stalde og navnlig rejsestald for kroens gæster. Kroen lå på BORUM BYVEJ 16. De brandhærgede bygninger havde undgået en brand i 1859. Kroen ejedes af Gdr. Anders Jensen, der var i marken da ilden opstod.
2 LAURS SØRENSENs hus. Det må have ligget hvor det nuværende hus på BYSVINGET 2 ligger.
3 KROMANDENs aftægtshus. Beboet af 2 enker, aftægtsenken Inger Marie Simonsdatter og Skolelærer Jensens enke. Dette hus må have lagt på grunden , hvor der ifølge kort fra 1820 har lagt en gård matr nr 16. Nu BYSVINGET 4
4 Et hus syd for 3. Antagelig tilhørende kromanden da det er på matr nr 16. Det er beboet af Laurs P. Laursen, en arbejdsmand ved navn Søren, arbejdsmand Morten Jacobsen og tømrer Jens Nielsen. Det må være BYSVINGET 6 og 8.
5 JENS JESPERSENs gård. Hele gården brændt. Gården flyttes ud på sine marker LANGELINIE 81. Der opføres beboelse på BYSVINGET 12 som er brugt som dyrlægebolig, dyrlæge Kjeldsen og Vinter Christensen.
6 JENS JESPERSENS hus. Beboes af Christen Skrædder og Jens Pedersen Slagter, det må have ligget BYSVINGET 14a og 16, da skolen er bygget på et areal, som kom fra et hus, som er nedbrudt og arealet delt mellem Borum Kommune og Dyrlæge Vinter Christensen.
7 SKOLEN. Skolen var bygget i 1824, et hus i nord og syd, der var lærerbolig og skole-stue, samt et udhus i øst og vest. Der var 7 tdr land jord ved Borumbro, som læreren drev som en del af lønnen. Han fik også leveret hø og halm fra bønderne. Skolen lå på BYSVINGET 18a, skolen blev genopført og blev brugt helt til skolen blev nedlagt i 1964.
8 Post CHRISTEN RASMUSSENs hus, nu BYSVINGET 20. Her lå huset Lybæksminde, som blev nedbrudt ved vejomlægningen ca.1942.
9 SKOVFOGEDHUS og 1 udhus beboet af Skovfoged Hans Jensen. Det må være det nuværende BYSVINGET 3. Skovfogeden havde jord ved Skivholmevej 41, og der er bygget nyt skovfogedsted i Borum Vindskov 1869.
10 SØREN NIELSEN KRÆMMERs hus Et hus tilbygget ovennævnte udhus, Søren Nielsen bygger i 1866 en nyt husmandssted på Borum Landevej 16. Nu BYSVINGET 5.
11 BENT SØRENSENs hus sammenbygget med Søren Nielsens hus. Også BYSVINGET 5. Øst for dette et udhus tilhørende Søren Nielsen Kræmmer, det er en mærkelig samling huse, som er opført her. Her opføres de bygninger som tidligere var karetmager-virksomhed.
12 SØREN HVIDKJÆRs hus, beboet af Jørgen Vægter og Poul Kanne. Det er BYSVINGET 15.
13 RASMUS PEDER ENEVOLDSENs hus beboet af Anders Balle og ? Rasmus. Nu BYSVINGET 17.
14 BYENS SMEDIE og udhus nu Bysvinget ca 19. Smedien må have ligget her, for Bymændene står som ejere i 1861. Antagelig er den senere smedje opført på Langelinie 47 efter branden.
15 FATTIGHUS, beboet af Hanne Jensen og Peder Sørensen BYSVINGET 21. Bymændene står som ejere 1961 og sælger det i 1892 til Skomager P Nielsen.
16 CHRISTEN SIMONSENs hus, beboet af ejeren, BYSVINGET 23
17 PEDER HJULMANDs hus, Beboet af arbejdsmand Lemmer, BYSVINGET 25 Husene 15, 16 og 17 var sammenbyggede som nu.
18 JENS JENSENs gård. Gården har ligget LANGELINIE 60. Gården flyttes ud på sine marker og bliver senere til BORUM ØSTERGÅRD.
Konklusion
Det var en frygtelig brand, hvor så mange blev hjemløse og husene helt nedbrændt. Mange af husene må være opført igen af nyere materialer, da de nedbrændte huse antagelig har været bindingsværk og med ståtag.
Vitten, 21. Januar 2007
Holger Dalegaard.
Kilder Borum kalender 1987.
Borum 1820. Lokalarkivet 1985-15/ 31 eller 1985-15/30.
Matrikelfortegnelse.
Gamle og nye hartkornsansættelser H.D.
Adressearkivet H.D. og B.P.
