Der findes ingen billeder af Palle Hansens eller Rasmus Nielsens teglværk(er). I stedet viser vi undtagelsesvis et fremmed billede, som vi har fået lov at låne af det lokalhistoriske arkiv i Hejnsvig. Det viser forberedelserne til teglbrænding i Donslund for over 100 år siden.
Også i 2022 blev der gjort en ny, lokalhistorisk opdagelse i vores område. Denne gang var det en pensionist i Horsens, Poul Anton Sørensen, der fandt noget nyt gammelt, nemlig en hel virksomhed.
Poul Anton Sørensen er med til at udgive østjyske bind om gamle teglbrænderier i Nationalprojektet Danmarks Teglværker, og han er en ørn til at finde og tyde gamle dokumenter.
I Borum-Lyngby er alle spor nemlig slettet og al lokal erindring forlængst uddød om, at der i nogle få år midt i 1800-tallet blev gravet ler og brændt mursten på Borum Feldhede, nærmere bestemt på den nuværende adresse Stillingvej 210.
Helt ude på heden
I 1856 købte den 29-årige teglbrænder Rasmus Nielsen to hedelodder af den vidt kendte gårdmand Palle Hansen på Bækgården. Lodderne, matr. 3c og 5d, var smalle og strakte sig tværs over landevejen ned mod Storkesig Bæk. Små to år senere udbød Rasmus Nielsen til salg i Aarhuus Stiftstidende: “En Eiendom med Teglværk beliggende mellem Borum og Sabro”, og man kan henvende sig til “Eieren, der boer ved Stedet”.
Aarhus Stiftstidende d. 30. november 1857
I forvejen vidste vi, at Palle Hansen selv oprettede et teglværk i 1850. Om ham er der skrevet meget. Han var en usædvanlig driftig bonde og fik også bygget en hollandsk vindmølle, nemlig på den senere ejendom Møllegård, nu Skivholmevej 19.
Mellem møllen og Bækgården, neden for den senere opførte ejendom Mølvang, Borum Møllevej 27, er der for mange år siden blevet gravet ler.
Også her er alle spor dog slettet, og graven blev fyldt før midten af 1900-tallet. Så ingen kan bevise, hvor Palle Hansens teglværk lå.
Palle Hansen arbejdede der i øvrigt næppe selv. Gårdmanden ansatte fagfolk, og en af disse var netop Rasmus Nielsen. Han kom til Borum fra Grøttrup ved Hjortshøj i 1854 og boede med kone og to små børn til leje i et af landsbyens mange små huse. Man kaldte det, at han var indsidder.
Nu fik Rasmus foden under eget bord lidt nord for landsbyen. Men begyndte han for sig selv? Skete det i samarbejde med Palle Hansen? Som underleverandør? Eller var det i virkeligheden Palles teglværk, der fra begyndelsen lå et helt andet sted, end man i eftertiden har antaget?
De spørgsmål kan fortsat ikke besvares med nogen grad af sikkerhed.
Hans Broge i Rætebøl
Til gengæld er det i mands minde, at to stuehusene, der begge har tilknytning til Palle Hansen, blev bygget nogenlunde ens og af nogle grågule mursten. Nemlig Bækgården, Borum Byvej 12, og den ene Nyvangsgård, Stillingvej 224.
Aarhus Stiftstidende d. 25. juni 1860
Murstens-eventyret i Borum sluttede i øvrigt efter få år. Teglværker, der dengang var temmelig primitive, åbnede og lukkede i rask tempo.
Også Lyngbygård havde en overgang omkring 1860 eget teglværk.
Men stordrift vandt. I 1858 tog den tyske ingeniør Friedrich E. Hoffmann patent på en såkaldt ringovn. Den effektiviserede teglbrænding betydeligt og sparede på brændslet. Så ringovne udkonkurrerede efter nogen tid de gammeldags kammer-teglværker som det (dem) i Borum.
Ved Rætebølvej lige øst for Lyngby oprettede storkøbmanden Hans Broge, Århus, et storstilet, moderne anlæg, lige ved banen.
Ved Borum Mølle
Aarslev Teglværk, hed det, men også her må alle afslørende spor nu siges at være væk. Hvis man da undtager de mange mursten, der sidder i bygninger den dag i dag og afslører sig med et indgraveret AARSLEV, når man tager én af dem ud eller river hele bygningen ned.
Da leret slap op, flyttede Hans Broge produktionen til Viborgvej ved Todderup. Stenene blev præget med TIILST. På stedet ligger nu Stena Recycling og Plantorama. Lergraven kaldes i dag Tilst Bypark.
Bunden blev også nået i den, og i de sidste år i 1970’erne hentede Tilst Teglværk ler ved mølledammen til Borum Vandmølle. Området bag Borum Møllevej 1 – nu med skov – blev fyldt op, og man skal ikke sparke længe i jorden mellem egetræerne, før man finder fejlbrændte mursten i alskens faconer.
Carlsberg Teglværk i Haslund ved Randers drev i samme periode en stor lergrav syd og vest for Møllegård, Skivholmevej 19.