Vej- og stednavne

Maden

Lokalhistorisk Arkiv

På en forårsdag kan der stå en hel del vand i Maden og resten af ådalen.

Betegnelse for fugtigt område mellem Træskobakken og Lyngbygård Å.

Er som andre tilsvarende stednavne i landet senere fejlagtigt blevet gengivet som “Månen”. Misforståelsen skyldes ordet “made”, der på gammelt jysk udtales som “må’e”, men som gled ud af sproget undtagen i brugen som egennavn. Da ingen længere huskede, hvorfor området blev kaldt Må’en, blev det efterhånden forvansket til noget, der dog gav en vis mening.

Betegnelsen har været brugt bredt, men huskes mere præcist brugt om mose mellem engene og de dyrkede arealer.

Præstebørnenes sti

Lokalhistorisk Arkiv

Traskobakken-2Børnene i Lyngby gik eventuelt til skole i Borum, indtil Lyngby fik sin første skole i 1814. Men deres sti over dalen eksisterede længe efter. Nu blev den til Præstebørnenes sti, for børnene skulle stadig gå til præst i Borum.

Stien gik fra en låge i vestsiden af kirkegårds-diget i Lyngby i en lige linje over markerne til foden af Træskobakken og afkortede dermed turen med knapt en kilometer. Stien var i brug indtil 1910, men først i 1930 fik den daværende godsejer på Lyngbygård den officielt nedlagt.

Rætebølvej

Lokalhistorisk Arkiv
Ratebolvej

Her begynder Rætebølvej. Gården Eriksminde (t.v.) og ejendommen med det gamle ledvogterhus (bag træerne) hører til Lyngby Sogn. Resten af Rætebøl er Brabrand Sogn. Foto fra 2007. I 2012 blev t-krydset i forgrunden omlagt, så Rætebølvej blev sidevej til Selkærvej, hvor det hidtil havde været omvendt.

Navn efter området Rætebøl, der i århundreder har været gammel hede eller overdrev midt mellem Brabrand, Årslev og Lyngby.

Endelsen -bøl er sjælden i Østjylland og betyder på oldnordisk et leje for mennesker eller dyr, evt. en gård.

I år 1204 fandtes der her en landsby ved navn Rætebøl, Rætæbolæ, ved man fra et gammelt testamente. I 1315 var den dog allerede nedlagt. Jorden i Årslev Sogn tilhørte Århus Domkapitel, og den i Lyngby var som resten af Lyngby under Ring Kloster. Fra 1947 genoptog man det middelalderlige navn for området.

Rætebølvej udgjorde en del af en af de gamle Ryveje fra Århus over Hasle, Lyngby og Skovby, før Silkeborg og Silkeborgvej blev opfundet.

Rosbjergvej

Lokalhistorisk Arkiv

 

Den oprindelige Rosbjergvej fotograferet i 2007. Alt på billedet er i dag væk - både vejen og bygningerne.

Oprindeligt navn på bivejen mellem Årslev og den østlige del af Lyngby. Opkaldt efter Rosbjerg, der ligger på strækningen.

Siden anlægget af motorvejen Brabrand-Låsby går vejen ikke længere til Årslev. Ja, faktisk blev den oprindelige vej efter nogle få år helt fjernet. Navnet er dog videreført i en nyanlagt vej, der fra jernbanebroen ved Glamhøjvej/Rætebølvej går gennem Logistikparken til Silkeborgvej noget længere mod vest end den oprindelige.

Rouseng

Lokalhistorisk Arkiv

Eng i den sydvestlige del af Borum vest for Stillingvej.

Navnet forekommer ifølge ældre mundtlige kilder at være forkert anbragt på Kort- og Matrikelstyrelsens kort, idet det dækker et område omkring Borum Møllebæk nær dennes udløb i Lyngbygård Å. Størstedelen blev ca. 1950 tilplantet og fremstår nu som skov. August F. Schmidt, Århus 1952, anfører bl.a., at forleddet formentlig betyder rug (jysk: row).

Rummelihul

Lokalhistorisk Arkiv

Rummelihul i forfald i 2007. To år efter var den helt væk. Her ligger nu et motorvejskryds og et højt varelager.

På jysk udtales navnet “Rumlihwol”.

Ejendommen i det sydøstligste hjørne af Lyngby Sogn hed Haraldskær, og denne blev i sin tid udskilt af Lyngbygård Mark.

Det lystige navn Rummelihul menes dog at være betydeligt ældre og skyldes de akustiske forhold i egnen: lyden af hestevognene kunne høres helt til Lyngbygård og viden om – modsat andre steder i området.

Vejen til Rummelihul udgik indtil ca. 1993 fra Glamhøjvej mellem nr. 8 og 12. Den blev også benyttet som markvej for Glamhøjgård og ofte til en stille gåtur – langt fra de offentlige vejes farlige trafik, ak ja.

Efter anlæg af motorvejen E45 gennem området blev “Rummelihul-vejen” skåret over og af Vejdirektoratet erstattet af en grusvej ganske parallelt med motorvejen ø.f. denne – med al den støj som kan tænkes. Ingen gik tur her.

Efter anlægget af endnu en motorvej – Rute 15 – blev Rummelihul i 2008 revet ned. I dag anes en gruppe træer mellem motorvejskrydset og Dansk Supermarkeds grimme lager. Dér lå ejendommen.

Læs mere om Rummelihul her.

Selkærvej

Lokalhistorisk Arkiv
Selkærvej er her fotograferet i 2007. Med tiden vil den blive til en decideret skovvej.

Selkærvej er her fotograferet i 2007. Med tiden vil den blive til en decideret skovvej.

Opkaldt efter et kær ved navn Selkjær i True. Her ligger Selkærgård i udkanten af landsbyen. Tre ejendomme i Lyngby har adresse på Selkærvej, og strækningen mellem Lyngby og True omgives nu efterhånden af statsskoven True Skov.

Sibirien

Lokalhistorisk Arkiv
Bakken hæver sig på grænsen af Borum, Lyngby og Yderup Ejerlav.

Bakken hæver sig på grænsen af Borum, Lyngby og Yderup Ejerlav.

Nyere navn for en bakke i den lavtliggende del af husmandsområdet mellem Lyngby og Yderup.

Et gammelt navn er Tinghøje.

I nyere tid har beboerne i Lyngby også ganske enkelt omtalt området som “knolden”.

Området hæver sig som en bakke mellem Yderup Bæk og en mindre grøft. Man kan forestille sig, at det engang har stået nærmest som en ø. Bakken har muligvis aldrig været opdyrket og henligger som næringsfattigt afgræsningsområde. Derfor gror her bl.a. kodriver og den halvsjældne plettet gøgeurt.

Netop her støder tre landsbyers jorder sammen: Borum, Lyngby og Yderup. Da Mundelstrup også næsten når hertil, bliver det samtidig til grænsehjørnet mellem tre herreder: Framlev, Hasle og Sabro. En interessant teori er derfor, at navnene Tingvad og Tinghøje udspringer af et fælles tingsted på bakken – måske i senmiddelalderen.

Det spøgefulde navn Sibirien er i hele landet meget almindeligt i landområder for et sted, som folk i landsbyerne syntes lå langt væk fra civilisationen.

Skanderborg-hulen

Lokalhistorisk Arkiv

Sagn fortæller om røvere, der (1800-tallet?, 1700-tallet?) spændte snore på tværs af landevejen mellem Borumbro, s.d., og Borum By.

De røvede de rejsende, når disse og deres eventuelle vogne på rejsen mellem Skanderborg og Randers kom slæbende sig op ad den stejle bakke, hvor der dengang var skov på begge sider, og kylede ligene i åen.

Landevejen blev brugt en del af kongelige sendebud mellem Skanderborg og Dronningborg (Randers).

Endelig blev der sendt soldater ud for at få standset forbryderne, og det lykkedes. I dag ses stedet som en/to pladser langs den nedlagte del af Stillingvej (se Borumbro).

1 2 3 4 5