Navnet kan forekomme selvforklarende. Men ind til 1977 lå Borumvej dog kun i Mundelstrup i Fårup Sogn. Efter udretning og ombygning af den tidligere Langelinie og ny omfartsvej syd om Borum lod man vejnavnet fortsætte ikke blot til, men forbi, Borum frem til kommunegrænsen til Galten (nu Skanderborg Kommune).
Herfra genoptages navnet Langelinie.
Vej- og stednavne
Brundsving
Brundsving er et gammelt navn for huset Langelinie 53 og dets omgivelser. Der lå en lille eng langs bækken på det sted, hvor husene Langelinie 51 (træhuset) og Langelinie 49 (dyrlægens assistentbolig) siden blev bygget. August F. Schmidt (1952) mener, at navnet faktisk hørte til vejen og kommer af “brun” eller “brønd”, som betyder noget i retning af et lavtliggende sted, der står under vand om vinteren. Langelinie og Bysvinget (en del af landevejen Viborg-Århus) hængte tidligere sammen i et sving, der netop passer til denne beskrivelse. I 1930erne blev Bysvinget dog flyttet en smule mod vest og engen langs Langelinie fyldt op, samtidig med at vejen blev udvidet.
Bysvinget
Kaldtes oprindelig Skolegade, idet Borums to skoler lå her (Bysvinget nr. 16 og 18). Da skolerne i 1964 blev nedlagt, og de små landkommuner samtidig blev bedt om at indføre officielle adresser, besluttede Borum-Lyngby Sogneråd at kalde gaden med det næsten vinkelrette sving på midten Bysvinget. Navnet blev som ét af få i området opretholdt i 1971, da det ikke genfandtes andre steder i Århus Kommune.
Endnu tidligere betegnede sognerådet den i 1880 simpelthen som Nørregade.
Den grønne vej
Døvmosen
Døvmose virker som et svært forståeligt navn. Ved udskiftningen i 1796 blev den betegnet “Døjmose”. Første led kan så være dynd. Mosen ligger nord for Borum Stormose. Ligesom denne står den under vand efter intensiv tørvegravning, der først sluttede omkring 1950.
Egebakke
En bakke på en sydvendt skråning ned mod engene ved Lyngbygård Å og ifølge Geodætisk Instituts kort beliggende vest for Træskobakken.
Navnet bruges ikke længere. Derfor kan Anders Thingvad, f. 1869, sagtens have ret, når han mener, at Egebakket og Træskobakket (Dragsbækbakket) var ét og det samme og strakte sig fra præstegårdsskoven hen mod Yderup i en længde af 4000 alen (2,5 km.) og eventuelt hen over Baronens Bakker (de må være bakkerne ved det tidligere baroni Mundelstrupgård i Fårup Sogn).
Eshøjvej
Blev tidligere kaldt Højballevej efter gårdene Store og Lille Højballe (sidstnævnte nedrevet ca. 2008).
Vejen, der indtil midten af 1800-tallet var landevej mellem Århus og Viborg op over Borum Eshøj, går nu som bivej mellem Borum og Lading, men skifter ved kommunegrænsen til Favrskov Kommune navn til Bakkevej. Fra Sabro støder en sidevej til. Byrådet valgte i 1970 at navngive denne sidevej og Højballevej under det fælles navn Eshøjvej. Navnet Højballevej fandtes nemlig også et andet sted i den nye kommune, nemlig mellem Hørret og Jelshøj.
Gåsekrog
Dette navn står i folketællingen i 1901 som betegnelse for ejendommen matrikelnummer 17a. Det er Eshøjvej 95.
På tidspunktet boede her kun én person. Hun hed Mette Katrine Nielsen, var 66 år, enke og “lever af Landbrug”. Man kunne måske tro, at gåse-navnet haft noget med hende at gøre, men det er langt ældre.
Gaase-Krog nævnes allerede som stednavn i markbogen i 1683. Desværre fulgte der ikke noget kort med dengang.
Glamhøj
Højdepunktet Glamhøj (56 m.o.h.) ligger s.ø. for Lyngby. Dets navn kan betyde noget i retning af udsigtspunkt, men kan også hentyde til forestillinger om en bjergmand, der lavede støj (gammel dansk: glam) i højen. I området omkring Glamhøj fandtes tidligere en del gravhøje.
Den store gård midt i Lyngby hedder Glamhøjgård.
Glamhøjvej
Højdepunktet Glamhøj (56 m.o.h.) ligger s.ø. for Lyngby og har givet navnet. Det kan betyde noget i retning af udsigtspunkt, men kan også hentyde til forestillinger om en bjergmand, der lavede støj (gammel dansk: glam) i højen.
Glamhøjvej er nu officielt navn for den østlige landsbygade i Lyngby frem til T-krydset med Rosbjergvej og Selkærvej ved jernbaneviadukten.
Gydeløkke
Opført på nutidigt kort 1:25.000 fra Kort- og Matrikelstyrelsen for en del af Borum Skov, nemlig bønderskoven nord for gl. Langelinie. Navnets oprindelse er ukendt i Borum. Anders Bjerrum, København 1964, antager, at forleddet er kvindenavnet Gytha og angiver første optegnelse som i 1319 Gydhælykki. Navnet betyder i så fald Gythas indelukke. Navnet menes i dag helt ubrugt. Stednavnet ligger i Herskind, Skivholme Sogn, men heller ikke her bruges det i dag.
Haraldskær
Se Rummelihul
Hovvejen
En del bønder i Tiilst gjorde helt op i 1800-tallet hoveri (tvangsarbejde) på Lyngbygård. De gik den korteste vej, og denne eksisterede helt frem til 1936, da DSB lukkede den. Set i modsat retning – altså fra Lyngby – gik vejen over Kjeldbæksmarken, s.d., syd om Lyngby Østergård og Yderup og fulgte så fra indkørsel til den nuværende svæveflyveplads Munkevejen til Todderup og Tilst.
Hvinning
Gammelt, men endnu brugt stednavn ved Yderupvej i Borum Sogn. Formentlig afledt af plantegruppen hvene, høje stive græsarter og som sådan brugt til at karakterisere området i den daværende mark. Endnu i 1990erne udtalt med hørligt “h”.
I Hvinning (Mose) ligger ejendommene Yderupvej 21 og 23.
Ilkjær
Dette gamle stednavn blev brugt om et kær vest for Stillingvej nær Rouseng. Om vinteren stod her som regel vand, og efter frostvejr blev der skåret is i store blokke. Isen blev blandt andet opbevaret ved mejeriet og brugt til afkøling i den varme del af året.