Oprindeligt stednavn på den ene af Borum Sogns tre marker (opmålt 1683) og den nordlige del af Borum Skov. Først benævnt Baskiardt, 1492.
Forleddet er antagelig navneordet “baste”, der i stednavne anvendtes om kratbevoksninger. Navnet Baskær er på vej ud af almindelig brug, men fastholdt i form af Baskærskoven og “Baskærgård”, Skivholmevej 29. Første sving på Skivholmevej i retning mod Skivholme kaldtes tidligere Baskærsvinget.
Stavemåden Badskær har været brugt, men beror nok mest på en misforståelse af oprindelsen.
Vej- og stednavne
Bavnehøjvej
Opkaldt efter bavnehøjen lige øst for Yderup, hvor også Bavnehøjgård ligger. En bavn betyder et tegn. En bavnehøj er en høj, hvor man siden middelalderen har brændt bål for at sende et signal videre om f.eks. fremrykkende soldater, altså et kommunikationsmiddel til langdistance fra før telefon radio, tv og internet.
Blakhøjvej
Vejnavnet stammer fra 1977. Vejen udgjorde indtil da en del af Langelinie, og inde i Borum By mente man med betegnelsen “ude på Langelinie” netop rækken af husmandssteder ved Blakhøjvej. Efter at der blev anlagt omfartsvej (Borumvej), og Langelinie blev delt i to stykker, valgtes navnet Blakhøjvej til den østlige del af Langelinie. Det er opkaldt efter to gravhøje lige syd for vejen. “Blakhøjene”, som de kaldes i en videnskabelig artikel i 1993, blev udgravet i 1890 af det daværende Aarhus Museums historiske afdeling.
Blankhøj
Et af de ældste stednavne i Lyngby Sogn er Blankager, der nævnes allerede i 1455 (Blanck Ager), hvor prioren i Ring Kloster gør krav på hævd på denne ager. Marken har givet navn til højen (eller omvendt). Blank menes at betyde hvid som i romanske sprog eller måske blå, og August F. Schmidt, 1951, formoder, at navnet kommer af en bevoksning med enten hvidtjørn eller slåen. Blankhøj lå nord for Amhøjgården og syd for Bavnehøj ved Yderup, men da motorvej E45 blev anlagt, skar vejen sig praktisk taget midt igennem det hele. Inden da blotlagde arkæologerne dog en interessant oldtidshøj, hvori der blandt andet viste sig en omhyggelig brolægning. Tiderne skifter: Vejdirektoratet har i dag gjort Blankhøj til navnet på en motorvejsrasteplads.
Borum
Borum Byvej
Navnet menes på grund af sin endelse at stamme fra omkring år 300-400 e. Kr. (folkevandringstiden) og er dermed blandt Danmarks ældste landsbynavne.
Det er først nedskrevet i 1326 som Bardhom. Siden har man forsøgt sig med Bordum, Bordom, Bordwm, Barthum, Borrum og Borumb.
Første del af ordet menes at være “barth”, der på gammelt dansk betyder rand eller kant (mod ådalene) eller måske snarere skæg (en skovbevokset bakkekam), og sidste del er som oldnordisk “heim”, hjem, det samme som bygd, gård eller landsby.
En forsigtig oversættelse lyder altså, at Borum betyder “vores hjem ved kanten”.
Borum Bæk
Normal betegnelse for bækken, der udspringer i Borum Stormose og løber (rørlagt) et par kilometer mod vest og gennemløber Borum By, inden den løber sammen med Storkesig Bæk lige vest for Borum Landevej.
Andre navne er:
Lybækken – for delstrækningen gennem byen.
Mosegrøften – blandt andet brugt af sognerådet i forbindelse med rørlægningen i 1932.
Afløbet fra Borum Stormose – betegnelse brugt af Århus Kommune.
Borum Byvej
Borum Byvej set fra syd
Byvej, som vejen hed i sognekommunens tid, udgjorde indtil 1933 en del af landevejen mellem Randers og Skanderborg. Byens gamle centrum ligger her midt på Borum Byvej med kro indtil 1911, købmandsgård med mølleri indtil 1971, mindestenen for Genforeningen i 1920 og fra 1928 forsamlingshus.
Borum-Lyngby Sogneråd overvejede i tresserne navnet Kirkevej, men valgte at bruge dette navn i Lyngby og her give det officielle navn Byvej. Efter kommunesammenlægningen med Århus i 1970 blev det et princip, at samme vejnavn kun måtte findes ét sted i storkommunen. Derfor blev navnet ændret til Borum Byvej.
Endnu tidligere betegnede sognerådet den i 1880 simpelthen som Vestergade.
Borum Eshøj
Udsnit af området: Bagest t.v. den fredede højrest af Borum Eshøj, i forgrunden rekonstrueret gravhøj med stolpemarkering af stenalderhus.
Borum Eshøj er på samme tid navn både på én bestemt, fredet gravhøj 104 m.o.h. og på et område, hvor der i oldtiden har ligget måske 40-50 gravhøje.
Borum Eshøj regnes for Nordeuropas vigtigste bronzealder-lokalitet.
Hele højdedraget mellem Skivholme, Lading, Sabro og Borum er af Kulturstyrelsen udlagt som kulturarvsområde, hvilket dog ikke forhindrer, at den i 2014 besluttede linjeføring for en motorvej til rute 26 gennemskærer den nordligste del heraf.
Den oprindelige størrelse af Borum Eshøj – her rekonstrueret grafisk af Moesgård Museum.
Den fredede oldtidshøj er kun en lille rest af den oprindelige Borum Eshøj, der var 35-40 meter i diameter og måske 10 meter høj. Den rummede tre velbevarede, påklædte lig, der blev fremdraget i 1875.
Oldtidspark
I området nord og nordvest for Højballegård, Eshøjvej 92, har arkæologer og lokale kræfter siden 1990’erne arbejdet på at etablere en oldtidspark.
Denne består foreløbig af et indkøbt areal, hvorpå ligger:
Den fredede gravhøj
3 overpløjede gravhøje, der er blevet undersøgt i dybden og derefter genskabt af jord
Genskabt stensætning omkring én af disse høje
Stolper til påvisning af fund af et hus fra stenalderen under en af disse tre høje
Et nybygget bronzealderhus, Eshøjhuset
Fra en mindre udgravning i 2011.
Informationstavler
Parkeringsplads
Læs meget mere
Adskillige udstillinger, bøger og hjemmesider fortæller meget mere om Borum Eshøj. Et godt sted at begynde kan være på Moesgård Museum.
Specielt om den lokale kamp i Borum for at bevare Borum Eshøj allerede i 1800-tallet kan du læse artiklen Bissen, bonden og bronzealderen.
Borum Feldhede
Navn for et større område mellem Borum og Sabro Korsvej. På udstyknings-kortet 1796 og på matrikelkort til langt op i 1800-tallet ses, at området dengang var inddelt i smalle strimler på tværs af landevejen, den nuværende Stillingvej.
Navnet betyder, at heden er blevet “fællet”, skrælpløjet, efter første høst af korn. Her er forlængst udstykket husmandsbrug, og området virker i dag meget lidt hede-agtigt, men så sent som ca. 1980 stødte man på hård al under gravning på et hidtil udyrket område.
Borum Landevej
Den første omfartsvej ved Borum. Siden fulgte flere.
Borum Landevej er den første af omfartsvejene i Borum. Dens midterste del blev anlagt i 1933. Vejens funktion blev i 1977 overtaget af den vestligere omfartsvej (Stillingvej). BL udgjorde fra 1970 til 1977 en del af Stillingvej, men er både før og siden blot blevet omtalt som “landevejen” eller tidligere “den nye landevej”, så dens officielle navn forekommer logisk.
Borum Møllevej
Selvforklarende navn, idet vejen går fra landsbyen til Borum Vandmølle. Hed da også officielt Møllevej i sognekommunens tid, men fik efter kommunalreformen i 1970 navnet Langelinie som del af den daværende landevej, der dermed kom til at hedde sådan på hele forløbet gennem Borum Sogn. Navnet Møllevejen var i brug et andet sted i den nye Århus Kommune, nemlig en sidevej til Langelandsgade i Århus C, og måtte derfor ikke længere anvendes.
Da Møllevej fra 1977 ikke længere var landevej, men derimod en delvist blind vej (gennemkørsel kun mulig på cykel og andre små køretøjer), bad Borum Borgerforening om at få det gamle navn tilbage, hvilket efter lidt tovtrækkeri skete i den nuværende form.
Tre af husstandene på BM ligger i øvrigt på “den forkerte” side af en smal viadukt, så beboerne må køre ud af Århus Kommune for at komme hjem til Borum og egen kommune i bil.
Ved Borum Mølle har siden 1910 været en smuk festplads omgivet af skov. Den blev brugt til grundlovsfester til begyndelsen af 1920erne og til sommerstævne med ringridning indtil ca. 1950, men er siden 1980erne igen blevet taget i brug til den største sammenkomst i Borum hvert år: sankthansaften (dog forladt igen fra ca. 2015).
Borum Stormose
Stormosen med Vind Skov i baggrunden set mod nordvest. Døv/Døjmosen ligger i forlængelse heraf mod nord.
I dag hovedsagelig en sø. Sammen med “Døvmosen” (tidligere skrevet “Døjmosen”) udgør dette areal øst for Vindskov i Borum Sogn resterne af et område, der indtil slutningen af 1940’erne blev intensivt udnyttet til gravning af tørv. Tørvene blev brugt til opvarmning og i 1940’erne endog til elproduktion på Midtkraft i Århus.
Borumbakket
Se under Træskobakken.
Borumbro
Gammel betegnelse for landevejsbroen over Lyngbygård Å på den gamle kongevej mellem Skanderborg og Dronningborg (Randers). Borumbro var samtidig navnet på en lille bebyggelse i de to sogne, hvoraf dog kun bebyggelsen på Labing-siden er bevaret.
Tæt ved Borumbro står en såkaldt vildtbanesten, der markerer grænsen for et kongeligt jagtområde, en vildtbane, opmalet med kongens initialer. Oprindelig stod stenen på sydsiden af Lyngbygård Å, idet det var Skanderborg Vildtbane, den markerede.
Imidlertid blev den gamle Borumbro i 1975-77 fjernet og erstattet af et støbt rørløb under en stejl vejdæmning, der nu bærer Stillingvej over åen og ådalen, og stenen blev så genrejst på Borum-siden af åen.
Den eneste ejendom på Borum-siden af Borumbro, “Skovlund”, blev ved samme lejlighed nedrevet, men skimtes endnu som en træbevoksning og nogle efterladte sten v.f. landevejen. Øst for Borumbro lå området Kringlen (Kringlerne). Navn efter åens slyngningsform. Her var frem til ca. 1910 et utvungent møde- og badested, som blandt andet blev brugt grundlovsdag 5. juni.
Området ved Borumbro og resterne af Kringlen blev i 2011 udbygget som park med parkeringsplads og et par bygninger af Folkekirken.
Dette sted nås ad den gamle landevej ved fra Borum Landevej at krydse Borumvej lige over og køre ned ad den nu smalle vej langs skoven frem til parkeringspladsen ved Lyngbygård Å.
Borumtoften
Et gammelt navn i kommunal forklædning.
Ejerne af gården på Langelinie 42 kaldte som mange andre den inderste del af deres mark for “Towten” (toften).
I 1990 ønskede Brabrand Boligforening at bygge seks almennyttige boliger på en del af jorden. Gårdejer Clara Andersen blev bedt om et forslag til navn, og det faldt hende naturligt at foreslå “Toften”.
Da dette navn inden for kommunens grænser i forvejen var optaget (i Lystrup), fulgte kommunen forslaget på den måde, at den navngav vejen Borumtoften.